I dag er det Skærtorsdag! I dag mindes vi særligt den gang Jesus var sammen med sine disciple, den nat, da han blev forrådt. Den nat, nadveren blev indstiftet.

Her i pastoratet fejrer vi sædvanligvis denne højtid med en gudstjeneste i Ulbjerg kirke, så samles vi i menighedshuset og spiser påskelammet. Ikke at kunne det i år, det må føles så forkert for mange af os. Jeg ved, at det føles sådan for mig.

Skærtorsdag er den dag, hvor fællesskabet er i fokus: måltidsfællesskabet, kærlighedsfællesskabet, trosfællesskabet. Fællesskabet vi har med hinanden, og fællesskabet vi har med Vorherre. Det er i nadveren vi hører, at han er os ganske nær, ja, at han er med os. Ikke kun som et minde fra gamle dage, men helt konkret og bogstaveligt, så vi kan mærke det, smage det.

Det er bittert at måtte være det foruden nu, hvor vi for alvor har brug for den sikkerhed og uforfærdethed og styrke som nadveren, som bordfællesskabet med Kristus, altid giver os.

Vi kan ikke leve uden. Vi må gå til grunde i fortvivlelse. Som det står skrevet i Johannesevangeliet, kapitel 6 v. 53-56: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik.”

Men hvad skal vi da gøre, når vi ikke kan komme i kirke i disse vanskelige tider? Ja, det er spørgsmålet.

Det er nok som jeg allerede har skrevet før: alle de alternativer, der bydes er langt fra optimale, men dog bedre end ingenting!

Jeg vil derfor – i forlængelse af noget jeg har læst andetsteds – foreslå, at vi i år fejrer Skærtorsdag ved at gøre vores måltid til noget lidt mere højtideligt end vi måske plejer. Lad os tage vort fineste tøj på, lad os dække bordet med ekstra omhu, pynte det med påskeliljer og måske endda stofservietter, hvis vi da har sådan nogen.

Og lad os så sætte os til bords og begynde med at synge et salmevers eller to, f.eks. det næstsidste vers af ”O kristelighed!”, nr. 321 i Den Danske Salmebog, som lyder sådan her:

 

O kærlighed selv!

du rolige kilde for kræfternes elv!

du fylder med Frelserens gavmilde ord

velsignelsens kalk på det kristne Guds-bord;

o, vær du vor livdrik på jorden og bliv

vort evige liv!

 

Så kan vi bede bordbøn, først Fadervor og så måske disse ord:

”Gode Gud, giv os i dag glæden ved at dele et godt måltid i dit navn. Guds søn har selv sagt os, at han er livets brød, og at den, der kommer til ham ikke skal sulte, og at den, der tror på ham, aldrig skal tørste. Vær du med os i dag, hvor vi på én gang har nok at spise og drikke, og samtidig tørster og hungrer efter at være sammen om dit bord, og også savner at være sammen med mange af dem, vi holder af. Vi beder dig være hos dem og takker dig, at vi må tro, at du er hos os alle, nær og fjern. Amen.

(inspireret af Betty Grønne Ahrenfeldt)

Når vi har sunget, bedt og takket, kan vi spise vort måltid. Og inden vi går fra bordet kan vi endnu engang prise Gud og takke ham i sang med 5. vers af ”Nu falmer skoven”, nr. 729 i Den Danske Salmebog, som lyder sådan her:

 

Ham takker alle vi med sang

for alt, hvad han har givet,

for hvad han vokse lod i vang,

for ordet og for livet.

 

Eller også kan vi synge et af de andre bordvers, alt efter hvad vi hver især bruger i vort eget hjem.

 

Jeg ønsker jer alle en glædelig Skærtorsdag!

Og jeg glæder mig så inderligt til dagen, hvor vi atter kan fejre nadveren med hinanden.

kærlig hilsen

Hannah

Altersølv

På billedet kan I se en lille disk (tallerkenen til oblaterne) og kalk skænket af Hr. Malte Christian Friis i 1769 "for den som brænte".

Den lille dåse er af en lidt senere dato, 1848, som - hvis jeg da har tydet indskriften rigtig - blev givet af Mogens Christoffersen i Sundstrup, efter at en anden dåse af samme slags var taget som "udgift til svensken".

Jeg har endnu ikke selv haft det smukke altersølv i brug, men det vil jeg da meget gerne komme til, hvis der skulle være nogen af jer, der kunne tænke jer at holde hjemmealtergang sammen med mig - for dertil har det den helt rigtige størrelse.