Begravelse

Når man mister et menneske, man elsker, har man brug for trøst og tryghed. Brug for plads til tro, og også til smerte og fortvivlelse. Den plads kan man finde i kirken.

En kirkelige begravelse eller bisættelse er de pårørendes afsked med den døde - med det kristne budskab om opstandelsen fra de døde som rammen. Her kan man mindes det liv, der er levet, sige tak og få sat ord på de mange følelser. Og først og fremmest kan man være fælles om sorgen og håbet.

Det skal du gøre

I dagene efter et dødsfald skal man som pårørende midt i sorgen tage stilling til en masse spørgsmål og ordne mange praktiske ting. De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse.

Når en person dør, skal de pårørende anmelde det til begravelsesmyndigheden, det vil sige sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor den afdøde havde bopæl. Det kan gøres via følgende link: https://www.borger.dk/sundhed-og-sygdom/doedsfald-og-begravelse/begravelse

De pårørende skal desuden tage stilling til, om den afdøde skal begraves eller brændes, hvor det skal foregå og valg af kirkegård.

På Kirkeministeriets borgerportal kan du finde praktiske råd til pårørende.

Samtale med præsten

Før begravelsen har de pårørende en samtale med præsten, hvor I sammen forbereder begravelsen. I taler sammen om de ønsker der måtte være og vælger salmerne.  Præsten vil også gerne høre om den afdøde, samtalen er en del af afskeden, hvor vi får lov til at huske tilbage på alt det, den mistede har betydet for os.
Her er der plads til at tale om sorgen, taknemmeligheden og alle de andre følelser, der dukker op i skyggen af tabet.

 

 

 

 

Sådan foregår begravelsen/bisættelsen

Begravelsen begynder i kirken med bøn, salmer, tekstlæsning og en tale om den afdøde. Hvis I har specielle ønsker til salmer eller andet, snakker vi om det til samtalen inden.


Ved både begravelse og bisættelse er jordpåkastelsen central. Præsten kaster tre gange jord på kisten og siger: ”af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå”. De tre skovlfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv – død – liv.


Hvis afdøde skal begraves, sker jordpåkastelsen, når kisten er sænket i graven. Hvis afdøde skal brændes, sker jordpåkastelsen i kirken.


En begravelse afsluttes med, at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet, og senere ved nedsættelsen af urnen, her er præsten med efter ønske fra de pårørende.