Orienteringsmøde d. 9 juni!

Kirkelivets vækst og fremtid afhænger af, at alle tager del. En stor del af arbejdet gøres af de frivillige, som sidder i menighedsrådet.

Til menighedsrådsvalget i efteråret mangler Ulbjerg, Lynderup og Låstrup menighedsråd 8 kandidater for at kunne fylde alle stole i menighedsrådet. De ledige pladser opstår, fordi en stor del af rådet medlemmer har siddet i mange år, og nu ønsker at holde. Der er altså brug for nye kræfter!


Indflydelse på hvordan kirkernes fremtid skal se ud!


Som medlem af menighedsrådet får man indblik i, hvordan kirkens liv udfolder sig, både til fest og til daglig. Der er mange spændende opgaver, som fordeles - især på de særlige poster. Formanden har det store overblik, næstformanden træder til, når der er brug for det, kontaktpersonen har ansvaret for medarbejderne, kirkeværgerne har et vågent øje på kirkegården og bygningernes tilstand, og kasseren hjælper med økonomien. De menige medlemmer er med til at træffe beslutninger, og hjælper med til at give kirkelivet dets særlige karakter.

Den 9. juni kl. 19.00 er der et uforpligtende orienteringsmøde! Kom og hør nærmere! Dit sogn har brug for dig! 

Del dette: